Vores telefonbog er nu tilgængelig i webapp form. Ønsker du at prøve den?

Nej tak Ja tak

x
Guides

Derfor skal du leje hos en DRA certificeret udlejer

Det sikre valg af materieludlejer



Når du vælger en DRA certificeret udlejer af materiel, kan du være sikker på at få løsninger, som er 100 % i orden, når det gælder kvalitet, sikkerhed og miljø.

DRA certifikatet udstedes som bevis på, at udlejeren følger lovgivningsmæssige krav og arbejder efter de branchestandarder for kvalitet, sikkerhed og miljø, som Materielsektionen i Dansk Byggeri har opstillet.

Færre driftsstop og højere effektivitet

Den høje kvalitet i det udlejede materiel gør dig mere effektiv, fordi der sker færre driftsstop. Hos en DRA certificeret udlejer er du sikker på, at lejet materiel er af meget høj kvalitet.

DRA certifikatet er din garanti for, at udlejerens materiel gennemgår et årligt intensivt eftersyn på et godkendt værksted, som er underlagt uvildig, ekstern kontrol. Den eksterne kontrol skal udføres af et institut som er GTS-godkendt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og kontrollen omfatter bl.a. udtagelse af stikprøver flere gange i løbet af året.

Gør din virksomhed mere miljøvenlig

Når du vælger en DRA certificeret materieludlejer, gør du samtidig din virksomhed mere miljøvenlig. Du er nemlig med til at mindske miljøbelastningen fra det lejede materiel.

Den DRA certificerede udlejer arbejder aktivt for god sikkerhed og for at nedbringe sin miljøbelastning.

Sikkerhed for dine medarbejdere

DRA certificeringen øger sikkerheden for både dine og materieludlejerens medarbejdere. Øget fokus på sikkerhed og kvalitet betyder desuden, at dine medarbejdere benytter materiel, hvor sikkerheden er i top.

Den DRA certificerede leverandør arbejder målrettet for at sikre og forbedre et godt arbejdsmiljø. Det sker med et fuldt program for arbejdsmiljøstyring, politik og beredskab. DRA certificeringen er derfor med til at forbedre sikkerheden i hele bygge- og anlægsbranchen.

DRA anbefales af Dansk Byggeri

En DRA certificeret materieludlejer er det sikre valg for dig, som går op i kvalitet, sikkerhed, driftsikkerhed og miljø.

DRA Certificeringen anbefales af Dansk Byggeri – idet certificeringen medvirker til at forbedre kvalitet, sikkerhed, miljø og arbejdsmiljø i bygge- og anlægsbranchen.

Uafhængig kontrol af DRA

DRA certificeringen bygger videre på Liftkontrol- og Maskinkontrolordningerne, som drives af Materielsektionen. Ud over at kontrollere materiellets sikkerhed og kvalitet, omfatter DRA certificeringen de arbejdsgange og processer i virksomheden, som har betydning for kvalitet, miljø og sikkerhed.

Certificering og kontrol varetages af det uafhængige kontrolorgan, Force Technology.

Find en DRA certificeret udlejer

Nyt om maskiner og materiel

Tilmeld dig Materielsektionens nyhedsbrev, og få alt nyt fra materielbranchen.

E-mail: